onsdag den 18. februar 2009

Motorflyvning 15. februar 2009

Klaus, Teddy, Essie, Bo og Jens trodsende vintervejr og råkulde og fløj Vestsjælland tyndt med motor http://paraglide.dk/video/2009-02-15-PPG.wmv

tirsdag den 17. februar 2009

Opstart af kursus

Vi starter nyt hold elever i april/maj.
I første omgang afholder vi demodag i april, hvor interesserede kan blive introduceret til sporten, prøve at håndtere skærmen og prøve nedflyvninger fra skolebakken Herstedhøje i Albertslund.
Da vi er afhængige af vind og vejr, så ring til chefinstruktør Preben Bjørkman på 23 98 00 88 eller skriv til flyverpreben@privat.dk for at høre nærmere. Det er vigtigt at du tilmelder dig demodagen, da kursus er begrænset til ca. 10 deltagere.

Efter demodagen starter kurset.
Prisen er kr. 4.000 og inkluderer lån af udstyr under kursus, forsikring, teori- og praktisk undervisning og medlemsgebyr til Cumulus Paragliding Club.
Demodag koster kr. 400 og beløbet fratrækkes i kursusgebyret, hvis du fortsætter på kursus.
Vi bruger meget tid på skolebakken - ca 4-5 dage, hvor du skal lære at håndtere skærmen, starte, svæve og lande. Når du har haft 80-100 nedflyvninger på skolebakken kommer du ud til skrænterne, hvor du igen starter med nedflyvninger.
Når du mestrer starter og landinger får du OK til at blive i luften, hvor du kan flyve med fuglene hen over skrænterne langs de danske kyster.
Afhængigt af din udvikling og dit aktivitetsniveau er du klar til at komme med i bjergene efter et halvt til et helt års flyvning. Vi arrangerer jævnligt ture til Alperne, Spanien, Norge og også gerne mere eksotiske steder. Her begynder det virkelig at lugte af fugl.
Skal du med, så ring til chefinstruktør Preben Bjørkman på 23 98 00 88 eller skriv til flyverpreben@privat.dk for at aftale nærmere.

mandag den 2. februar 2009

Bjergture 2009

Planlægningen af bjerg-ture i 2009 er i fuld gang.
  • Den klasiske Påske-tur til Bassano del Grappa http://www.montegrappa-airpark.com/ er uundgåelig. Naturligvis i Påsken! Turen er perfekt for elever at deltage i.
  • Valhalla tager til Annecy, France i slutningen af maj. Vi bør have udsendinge for at sikre det forjættede land
  • Sommerturen går i uge 28 til Annecy, France. Annecy er perfekt for elever. I uge 29 og 30 fortsætter turen til Kobarid, Slovenien, hvor vi kobler os på Klavdij og de andre gutter. Nordic Open foregår i Preddvor, Slovenien 5. til 11. juli, så mon ikke vi kan samle en sjov gruppe efterfølgende?
  • ...og mon ikke, der bliver arrangeret en tur eller to i løbet af efteråret - Frankrig, Østrig, Schweiz, Spanien og måske Tenerife til vinter - lad os give Finanskrisen baghjul og komme i bjergene :-)